Sammenslutningen af
Alternative Behandlere
Klik her for menu »

Behandlingsformer A-K


Listen over behandlingsformer giver en kort forklaring på de fleste behandlingsmetoder, som SAB's medlemmer tilbyder. Hvis der ønskes en mere indgående forklaring, kan man henvende sig til den enkelte terapeut som findes under fanen "Find din behandler" og bede om at få tilsendt uddybende brochuremateriale.

ACCES CONSCIOSNESS OG BARS
Består af en række redskaber og filosofier, som tillader dig at skabe dynamiske forandringer i alle aspekter af dit liv, din krop og dig selv. Her bliver der arbejdet med 32 punkter på hovedet, som hver for repræsenterer forskellige områder i livet, som fx: glæde, sorg, healing, form & struktur, håb & drømme, sex, krop, penge m.m. Når der holdes på punkterne, trækkes der energi igennem, de tanker, overbevisninger og fordomme omkring de forskellige emner bliver slettet. Dvs. at man kommer ud af sine vante fastlåste måder at leve på og får mulighed for at mærke efter og vælge noget nyt. Skabe det live man have uden begrænsninger.

AFSPÆNDING
Iagttager vi en kat, vil vi se, at den det ene øjeblik kan ligge på lur med alle muskler spændt, parat til spring, det næste øjeblik ligger den i total afslappethed og er veltilpas. Denne evne til at koble fra, når dagens spidsbelastninger er overstået, har mange af os mennesker næsten glemt. Den vedvarende anspændthed, som kan være resultatet, kan sætte sig som muskelspændinger, der medfører smerte og manglende energitilførsel til de indre organer. For at genskabe balancen i kroppen, kan det blive nødvendigt at lære kropsbevidsthed, for her igennem at afspænde muskler. Ved afspænding af muskler og nervesystem kan der løses op for generende symptomer, samtidig med at der sker en holdningsændring i psyken, når ubalancen erkendes.Der findes forskellige former for afspændingsteknikker. (se: Psykoterapi, Organmassage, Body Self Terapi, Flowering Tree Metoden).

AFSPÆNDINGSMASSAGE (se: Massage, Afspænding)

AKUPRESSUR / SHIATSU / POLARITETSTERAPI / AKUTRYK
Behandlingsformer der benytter sig af fingertryk, massage, stræk eller korrektion af bestemte hudzoner langs meridianerne. Herved fjernes blokeringer, og organer og kropsområder stimuleres med fornyet energi. (se: Akupunktur)

AKUPUNKTUR
Akupunktur er en 5.000 år gammel kinesisk behandlingsform, der bygger på teorien om, at mennesket gennemstrømmes af elektromagnetisk energi (Ki, Qui eller Qi), der følger meridianbanerne. Når Qi-energien blokeres, hvilket kan ske p.g.a. vedvarende stress og forkert kropsholdning/kost/tankegang, kan energiblokeringerne føre til træthed, smerte og senere begyndende sygdom.Meridianerne løber på langs i kroppen og er forbundet med hinanden i et indre kredsløb, der også har forgreninger til muskler og indre organer. Sker der blokeringer i meridiansystemet, vil nogle muskler og organer få for lidt energi, mens andre vil få overenergi. Qi-energien i meridianbanerne kan påvirkes i akupunkturpunkterne, der ligger på meridianbanerne. Hertil kommer yderligere specialpunkter, der har smertestillende eller bedøvende effekt, hvilket kan udnyttes ved operationer og smertefulde sygdomme. I den klassiske akupunktur benyttes nåle ved behandling af akupunkturpunkter til ophævelse af blokeringer og afbalancering af energi i meridianerne. Til diagnostisering kan anvendes tungediagnose, pulsdiagnose og de 5 Elementers lov. Moxa er en varmebehandling af akupunkturpunkter, hvor man benytter afbrænding af bestemte urter, for at tilføre Yang-energi til afbalancering af kuldetilstande.

ALFA-KINESIOLOGI
Denne behandlingsform kombinerer kinesiologi med hjernebølger på Alfa. Med en speciel teknik bringes klienten på REM-stadiet, hvorved der etableres hurtig adgang til underbevidstheden. Teknikken betegnes som "Instant REM". Det giver en hurtig forløsning af traumer og er særlige anvendelig ved behandling af smerter, fobier, allergier og følelser i ubalance. Ved mentaltræning bringes klienten også på REM-stadiet. Alfa-kinesiologi er udviklet af stresskonsulent Ole Larsen, der bl.a. er forfatter til "Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager". Behandlingsformen omfatter nyudviklede genvejsprocedurer vedr. de forskellige behandlingsområder, således at det er muligt hurtigt at komme til den egentlige årsag til ubalancer. Kinesiologien anvendes kreativt i kombination med andre teknikker, hvilket er tilfældet med Klapmetoden, som indgår i Alfa-kinesiologi. Ved alle behandlinger anvendes dog den klassiske muskeltestning.

ALOHA
Aloha har sine rødder i tusind år gamle hawaiianske helbredelses- og healingsmetoder. En smuk massage fuld af glæde, kærlighed og frihed, som kan give dig handlekraft til forvandling. Der åbnes for en kærlig healende kraft, som giver glæde og harmoni til krop, sind og ånd.

ALTERNATIV HUDPLEJE
Et særkende for alternativ hudpleje er, at mennesket betragtes ud fra et holistisk synspunkt (d.v.s. som en helhed), det indre og det ydre hænger sammen. Derfor anvendes test af ubalancer, vitamin- og mineralterapi, afgiftningskure, kost- og ernæringsvejledning, lymfe-drænage, forskellige former for massage og en positiv tankegang. Kun rene naturprodukter uden dyreforsøg anvendes såvel i ansigstbehandling som hjemmeplejeprodukter. Skønhed, sundhed og velvære kommer også indefra.


ALTERNATIV TANDLÆGEBEHANDLING
Der tilstræbes metalfri tandpleje, idet de fleste metaller kan give kraftige strømme, som påvirker nervesystemet i uheldig retning. Udskiftning af amalgam plomber foregår efter bestemte regler, ligesom der kan påvirkes for en evt. kviksølvforgiftning efter medicinsk viden og erfaring.

ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK / ALT
Er en dybtgående behandling, hvor samtlige 98 muskler i ansigtet, på halsen og baghovedet bliver løsnet/strammet op. Ofte kan man have traumer fra slag, fald, ulykker eller oplevelser i livet, dette “binder” musklerne så de ikke fungerer optimalt. Ved at give en blid form for massage kan behandleren løsne disse “bindinger”, så man får et mere afslappet og levende udseende. (se: Biohelende ansigtsmassage)

ANSIGTSMASSAGE
I et behandlingsforløb kan ansigtsmassage give øget velvære. Det er en massageform hvor ansigt, nakke, skuldre, hovedbund og ører masseres blidt. Disse områder er meget følsomme og kan indeholde mange usagte følelser, som det kan betyde stor velvære at få løst op for. Spændinger i hud, bindevæv, muskler, nakke hovedbund, hals og kæbe vil ofte vise en umiddelbar bedring. Det er ikke usædvanligt at se et helt andet ansigt efter behandlingen. Der benyttes olie til massagen.

ANSIGTSZONETERAPI
Stimulering af zoner og punkter i ansigt/kranie, i lighed med fodzoneterapi. Ubalancer vurderes og diagnose stilles. Derefter stimuleres bestemte punkter, der sender impulser videre til nervesystemet, muskler, led, knogler, og organer, som derefter afbalanceres. Hjernens højre og venstre halvdel reguleres, hvilket giver en bedre psykisk balance. Bruges også kosmetisk. Da blod/lymfe gennemstrømningen i ansigtsvævet bedres, sker der en opstramning og rynker kan forsvinde.Metoden er udviklet af Lone Lopez ud fra gamle ægyptiske, orientalske og indianske teorier om meridianlæren samt fra nutidsforskning om behandling af nervesystemet via ansigtet. Metoden kan anvendes til behandling af indlæringsproblemer og adfærdsproblemer.

AROMATERAPI
Æteriske olier fra planter masseres ind i huden, indhaleres eller bruges i bade - oftest som led i anden be-handling. Aromaterapi anvendes overfor mangeartede problemer, idet olierne virker beroligende på nervesystemet og stimulerer immunforsvaret, organerne og kredsløbet.

ASTROLOGI
Astrologi er oversat fra græsk – stjernelære. Ved hjælp af astrologien kan der ved hjælp af  fødselsdag, år og tidspunkt blive udarbejdet et horoskop, som giver mulighed for at få et overblik over de muligheder og begrænsninger vi har. Det er ikke spådom, da vi har en fri vilje til at ændre på vores liv. Gennem horoskopet har den enkelte mulighed for at lære sig selv dybere at kende.

AURA-SOMA FARVETERAPI
Aura-Soma er et engelsk farvehealingssystem skabt af healer og apoteker Vicky Wall. Det er en “ikke påtrængende” sjæls-terapi. Det vil sige, at det er klienten selv, der vælger sine farver og remedier, og ikke terapeuten. Vi er hver især ansvarlige for vores eget liv og legeme. Terapeuten tyder så klientens farvekode, der fortæller om klientens medfødte evner, sjælsenergi, blokeringer, hvad personen gennemgår her og nu, og hvad der venter i fremtiden. Aura-Soma olierne indeholder hver især 2 flydende farver, med hver sin bølgelængde, og klienten vælger selv 4 af farveremedierne.Aura-Soma terapien består foruden af disse meget smukke farveolier, også af POMANDERNE, der udbygger kontakten til de højere energier, og TINKTURER, hvor man drikker den farve, som kroppen mangler.

AURICULOMEDICIN
Ved hjælp af VAS-puls (vasculært autonomt signal) samt hvidt lys, farver og frekvenser kan man undersøge for og påvirke bl. a. fødevareintolerance og lateralitetsforstyrrelse - forholdet mellem højre og venstre hjernehalvdel. Endvidere kan man på samme måde finde de mest behandlingskrævende punkter i øret og behandle disse med frekvenser.

AURICULOTERAPI / ØREAKUPUNKTUR
Det ydre øre gengiver et billede af kroppen, idet hvert organ og hvert kropsområde har sin specielle zone i øret.Ved fejlfunktion i kroppen vil behandlingsværdige punkter i øret kunne findes med elektrisk punktsøger (for en dels vedkommende) og med trykpen og registrerbar ømhed (for andres vedkommende). Behandlingen foretages med nåle, laser eller el-stimulation.
(se: Akupunktur)

AYURVEDA
Et naturmedicinsk behandlingsprogram, der opstod i Indien for 4-5.000 år siden. Ayurveda er baseret på urteterapi, kostterapi og en livslærdom, der har til formål, at erkende sjælens egenskaber bl. a. ved hjælp af meditation og yoga. Behandlingen sker derfor foruden fysisk og medicinsk, også ved at blive bevidst om personlighedens selvdestruktive tanker, der har skabt lidelse i det fysiske legeme. Ved opøvelse af selvkontrol bliver man i stand til at kontrollere sine tanker og følelser og herigennem forhindre negative impulser.

BINDEVÆVSMASSAGE / BINDEVÆVSTERAPI
Bestemte reflekszoner i det dybe væv bearbejdes med en speciel massageteknik som rulning af huden, tryk og strækninger. Denne massageform virker stærkt ind på lymfesystemet og har derfor udrensende effekt, ligesom den kan ophæve smertefulde blokeringer. (se: Massage)

BIOHELENDE ANSIGTSMASSAGE
Her benyttes teknikker bl.a. fra ansigtsløftningsteknik og kranio-sakral terapi (se disse), samt meridianlære og akupunkturpunkter i ansigt, baghoved og nakke. Kroppen bliver på en meget blid måde sat i gang med at regenerere.

BIOKINESIOLOGI
Denne teknik arbejder ud fra reflekspunkter tilknyttet organer, væv og følelser. Dybtliggende (ofte “kroniske”) ubalancer bearbejdes gennem “Kreative Helbreds-programmer” (CH- programmer), der kombinerer følelsesbearbejdning, akupressur, kosttilskud og fysiske øvelser. (se: Kinesiologi)

BIOPATI / BIOMEDICIN
Biopati og biomedicin omfatter både en undersøgelsesmetode og en behandlingsform. Undersøgelsesmetoden omfatter en faseinddeling af et sygdomsforløb, bestemmelse af evt. betændelsesfokus, test af organubalancer, jordstrålebelastning, test af vitaminer, mineraler, homøopati  og evt. andre tilskud.Behandlingsprogrammet er individuelt og sammensat i et regenerationsprogram efter den enkeltes behov. Programmet kan omfatte kostvejledning, immun- og symbioseterapi, vitamin- og mineralterapi, homø-opati, øreakupunktur, zoneterapi, kinesiologi, blomstermedicin og psykoterapi. Til måling af ubalancer og test af præparater benyttes en Biotron, en Vegatest eller kinesiologi.

BIORESONANSTERAPI
Via en Bicom kan der både diagnostiseres og behandles. Man går ind på cellens frekvens og “slukker” forvirrende signaler samt forstærker de svage signaler og cellen fungerer igen.

BIOTRON (se: Biopati, Vegatest)

BLOMSTERTERAPI
Edward Bach - engelsk læge - fremstillede ca. 40 blomsterremedier, hvor hvert remedie svarer til en bestemt følelse hos os mennesker. Blomsterremedier benyttes, når der er tale om følelsesmæssige ubalancer, der hindrer en normal livsglæde i at udfolde sig. Det kan være følelser som f. eks. jalousi og negativ vrede. Blomsterremedierne løfter personen ud af det negative forløb, så de positive egenskaber igen kan komme til udtryk og være med til at give større livsglæde.Nødhjælpsremediet afhjælper chok og vil være nyttigt i ethvert husapotek - både til voksne, børn og dyr. Dråberne indtages gennem munden, påsmøres huden eller kan dryppes i navlen til påvirkning via solar plexus. Siden Bach’s opdagelser er der udviklet blomstermedicinske koncepter flere steder i verden – også i Danmark.

BODY-SDS
Body-sds er et system, der er specialiseret i at afhjælpe det moderne menneskes skavanker og sygdomme igennem pulserende fysiurgisk behandling, hvor der ofte er fokus på led og muskler, samt træning, udrensning og uddannelse. Formålet er at fjerne eller reducere smerter og spændinger, korrigere skævheder i bevægeapparatet, forbedre funktionerne i kroppens organsystemer. Således at der opbygges en sundere, stærkere og smidigere krop, som kan give mere energi og overskud, samt øge livskvaliteten. Body-sds, tidligere kaldet Body Self Development’s System blev grundlagt i 1949 af Erland Hartung (f. 1913). Efterfølgende har sønnen Ole Kåre Føli og barnebarnet Bengt V. Andersen, via studier i kroppen, videreudviklet systemet med arbejdsredskaber til personlig og kropslig udvikling. Body-sds metoden kan bruges til regelmæssig fysisk vedligeholdelse og forebyggelse, idet hele kroppen bliver behandlet i én og samme session. Der bliver lagt vægt på ikke kun at behandle symptomer, men også årsagen, ligesom der bliver arbejdet med sammenhængen mellem krop og psyke.

BODY TALK
BodyTalk fungerer som en bro over kløften mellem konventionel medicin og alternative behandlingsformer. Det er et komplet holistisk sundhedssystem der unikt arbejder med hele historien bag dine symptomer. Behandlingen er skræddersyet den enkelte klients behov her og nu, idet der kun arbejdes med 1.prioriteten fra klientens krop, sind og sjæl – og ikke ud fra terapeutens agenda. BodyTalk er en simpel og meget effektiv form for behandling, som fokuserer på at optimere kommunikationen mellem kroppens forskellige dele og systemer. Når kroppen fungerer optimalt, kommunikerer hvert system, hver celle og hvert atom konstant med hinanden. Daglig stress og oplevelser vi har haft gennem livet, kan nedbryde kommunikationen, således, at der opstår symptomer fysisk og/eller psykisk. I BodyTalk er det klientens krop, der via biofeedback i muskeltestning fortæller hvad der er 1. prioritet at få reetableret en kommunikation imellem igen. De prioriterede systemer/kropsdele/psykiske aspekter identificeres, og med en teknik fra Yogierne - en let tappen på hoved og bryst - genoprettes balance og kommunikation mellem de tidligere svage energikredsløb. BodyTalk er baseret på princippet at kroppen er i stand til at helbrede sig selv på alle niveauer. BodyTalk arbejder dybt - både på det bevidste og ubevidste plan. Det er i ordets sande natur en holistisk terapiform, fordi den rummer så mange aspekter af det der påvirker os, og som gør os til den vi er, med den fysiske krop og psyke vi har.

BOWTECH
Bowen teknik igangsætter kroppens evne til at afbalancere og helbrede sig selv. Behandlingen består af en serie lette, præcise tryk/bevægelser på huden (eller uden på en let påklædning), mens klienten ligger på en briks. Mellem hver serie er der pause, hvor behandleren går væk fra briksen, og klientens krop får mulighed for at optage og evt. reagere på behandlingen, der ofte medfører en dyb følelse af total afspændthed.

BUTEYKO Åndedrætsterapi
Metoden stammer fra Rusland eller rettere det tidligere Sovjetunionen, hvor læge og professor i fysiologi Konstantin Buteyko (1923-2003) blev opmærksom på vejrtrækningens betydning for helbredet. Buteyko metoden har til hensigt at udrydde den uvane, mange mennesker har med at hyperventilere, det vil sige trække vejret meget mere end nødvendigt. Når vi hyperventilerer sænkes indholdet af kuldioxid CO2 i blodet, som er af afgørende betydning for helbred og velbefindende. Normalt betragtes CO2 som et skadeligt affaldsprodukt, men det har helt essentielle funktioner i kroppens biokemiske processer. Når vi hyperventilerer, sænkes koncentrationen af CO2 til et alt for lavt niveau med følgende skadelige virkninger:  Kroppens indre glatmuskulatur indsnævres - det gælder bl.a. bronchierne og urinvejene. Udveksling af ilt og CO2 i væv og lunger påvirkes nega- tivt, idet det er helt afgørende, at blodet har tilstrækkeligt CO2, der hæmmer binding af ilt til blodets røde farvestof (hæmoglobin). Dette kendes som ”Bohrs Effekt” efter den danske fysiolog Christian Bohr (1855-1911). Nervecellerne geares til et stressniveau og dermed uhen-sigtsmæssigt hurtigt åndedræt. Buteyko åndedrætsmetode dæmper den ofte ubevidste hyperventilering, som forrykker den kemiske balance i kroppen. Niveauet af CO2 i blodet øges, glatmuskulaturen afslappes, og iltoptagelsen i vævene forbedres.

CELL CARE
Med 3A-apparatet produceres et koncentreret felt af negativt ladede ioner, som blæses ind på kroppen og via akupunkturpunkter og meridianer påvirker kroppens organer, hvorved cellestofskiftet bedres. Herudover anvendes 3A-Terapien ved forskellige lidelser.

CHAKRA MEDICIN
I menneskets aura findes 7 store energicentre, der benævnes chakra’er. De optager energi fra universet og videresender denne energi til de endokrine kirtler i kroppen. Mennesker med bestemte clairvoyante evner kan se disse “energihjul”, der for at være i balance, skal dreje samme vej rundt og med samme indbyrdes hastighed. Chakra`erne benævnes: Rod-, Hara-, Solar plexus-, Hjerte-, Hals-, Pande-, Krone-chakra. Er der ubalance i chakrasystemet, vil det indvirke på de endokrine kirtler og hormonsystemet. Denne ubalance kan opstå p.g.a. følelsesmæssige årsager, ofte grundet manglende tryghed i barndommen og dermed manglende stabilitet i det fundament, der skal bygges videre på i udviklingen af bevidstheden. Ubalance i chakrasystemet kan bl.a. behandles med healing, spiralhealing, meditation og chakramedicin. 

 

CLAIRVOYANCE
Den clairvoyante person har specielle (medfødte eller udviklede) evner til at se forhold og sammenhænge, som ikke er tilgængelige med de almindelige sanser. Det giver mulighed for at se en persons tidligere, nuværende og mulige fremtidige livsmønster. Clairvoyance eller klarsyn benyttes som en metode til at se et andet menneskes problemer og konflikter, som vedkommende har på de forskellige områder i sit liv, og hvoraf de er opstået (fortid), f.eks. arbejdsplads, parforhold eller andre familieforhold. Der vejledes om, hvordan man kan komme fri af disse problemer, samt hvordan disse konkrete handlinger forvandler situationer, og hvilke oplevelser det vil/kan skabe i fremtiden. Der gøres opmærksom på, hvilke styrker og svagheder hvert område rummer og hvad man skal tage sig i agt for. Personer, som er clairvoyante, kan arbejde med vidt forskellige evner og det er derfor ikke muligt at give en fast arbejdsmodel, der dækker alle clairvoyante arbejdsmetoder. Personer, som ikke er clairvoyante, men arbejder med andre oversanselige metoder (f.eks. klarhørelse eller klarfølelse) kaldes ofte også for clairvoyante.

COLUMATERAPI
En columnaterapeut har i forvejen en uddannelse som massør eller lignende. Der arbejdes med speciale i ryggens fysiologi og anatomi, samt opståede skader i ryggen. Der er særlig fokus på detaljerne, når det handler om den manuelle behandling og den efterfølgende rehabiliteringsperiode.

DOWSON TERAPI
Dawson Programmet arbejder med vibrationel kinesiologi (lyde), som har vist forbløffende gode resultater. Det handler om hemmeligheden bag det sunde menneske. Baseret på viden om kroppens elektriske systemer, som bl.a. omfatter meridianer, chakraer, aurafelter og livsenergien. Dawson Programmet er resultatet af mere end 30 års studier omkring hvordan kroppen fungerer, sygdommens opståen, samt kroppens evne til at helbrede sig selv, og er udviklet af australieren Cameron Dawson. Klienten korrigeres for bl.a. skævheder i muskulatur, rygsøjlen og samarbejde mellem hjerneknogler og funktioner af hele kroppen i enkeltdele og arbejder meget med om kroppens elektriske energisystem virker som det skal. Klienten korrigeres for bl.a. skævheder i muskulatur, rygsøjlen og samarbejde mellem hjerneknogler og funktioner af hele kroppen i enkeltdele og arbejder meget med om kroppens elektriske energisystem virker som det skal. For at korrigere og bringe kroppen tilbage i balance anvendes der lyde fra bl.a. gamle Tibetanske instrumenter. Hele korrektionen vedligeholdes med et hjemmebehandlingsprogram (lyde), og på denne måde opbygger, vedligeholder og udvikler klienten hele sin kropsfunktion på optimal vis. Det er hele systemet på en gang, der korrigeres på kun få behandlinger. Vedligeholdelsen af behandlingen opnår man ved brug af cd´en med hjemmebehandlingsprogrammet, derfor behøver man kun få behandlinger og kan så ved hjælp af cd´en holde kroppens elektriske energisystem i orden. Selvbehandlingsprogrammet kan kun købes i forbindelse med en afbalancering da man skal lære at bruge den korrekt.

DRØMMETYDNING
En hjælp til at tyde drømme. Man siger at drømme er et spejl af os selv. Drømmene kommer fra vores ubevidste og prøver at hjælpe os til et godt liv.

DYBDEAFSPÆNDING
Patienten “tales ned” i en dyb afspændt situation, hvorefter terapeuten kan “tale” med underbevidstheden ved hjælp af overførte “billeder”, som underbevidstheden udvikler. Patienten registrerer alt, så man kan tale om oplevelsen bagefter. En særdeles god terapi til psykiske lidelser/blokeringer.

DYBDEMASSAGE (se: Massage)

DYREHEALING
Gennem indfølingsevne er man i stand til at gå ind og samle såvel fysiske som adfærdsmæssige problemer op. Man kan se og mærke hvilke energimæssige på-virkninger det enkelte dyr er under styring af, og dermed finde frem til årsagen til en evt. ubalance. Derefter kan man ved hjælp af healing rette op på de ubalancer der er til stede. Der kan gives råd og vejledning så evt. uhensigtsmæssige påvirkninger kan fjernes. Dyrehealing erstatter ikke altid dyrlægebesøg, men kan være et godt supplement til evt. operation eller medicinsk behandling.

DYREKINESIOLOGI
Holistisk (helheds) opfattelse af dyret. Tager udgangspunkt i dyrets kropssprog og signaler, således at kinesiologi kan være med til at skabe balance hos dyret. (se: Kinesiologi)

ELEKTROTERAPI
Ømhed, der skal behandles, påvirkes af kortbølger, pulserende højfrekvent. eller lavfrekvent strøm. Hvilken behandlingsform, der arbejdes med, afhænger af lidelsens art, om der skal lindres, varmes eller stimuleres.

EL-AKUPUNKTUR (se: Akupunktur, Auriculoterapi)

EL-MEDICINSK BEHANDLING
Ved El-medicinsk behandling aktiverer man muskler og nerver ved at sende en elektrisk strøm igennem kroppen via 2 eller 4 elektroder. Nerve- og muskelceller lader sig via denne strøm påvirke, blodgennemstrømningen øges, affaldsstoffer fjernes og balancen genoprettes.

ENERGI-BEHANDLING
Kroppen afspændes og kinesisk healing forbindes med fingertryk og forskellige massageteknikker. Meridiansystemet åbnes, renses og kroppens energicentre afbalanceres. (se: Kinesisk healing).

ENERGI-ROTOR
Energi Rotoren er bygget op af 8 magneter med meget præcise mål og med nøje beregnet indbyrdes placering. Over magneterne roterer 9 bjergkrystaller med nøje beregnet hastighed. Herved forstærkes magnetismen.

ERNÆRINGSTERAPI
Der arbejdes med kostplan og kosttilskud. (se: Ernæringsvejledning)

ERNÆRINGSVEJLEDNING
Moderne teknologi har gjort det muligt at fremstille fødevarer, som i deres oprindelige form ikke ville egne sig til menneskeføde. Disse moderne fødevarer, overdreven kødspisning, forskellige tilsætningsstoffer og konserveringsmidler kræver hårdt arbejde af mave-tarm-systemet. Dårlige kostvaner kan lægge grund for senere sygdom (se: Immunforsvar). Mund spyt er nødvendig for en sund mave-tarm funktion, derfor skal al mad tygges grundigt inden det synkes. Økologiske grønsager tilfører energi, vitaminer, mineraler, bakteriehæmmende stoffer og er rige på antioxidanter. Det kan blive nødvendigt med hjælp fra en kostvejleder, hvis man har mistet fornemmelsen for, hvad der er godt for en selv. Allergikere kan også have nytte af en kostvejledning, hvor evt. skadelige fødevarer kan udelukkes fra kosten. En kostvejledning kan bl. a. omfatte vitaminer, mineraler, syre-base-balancen, plus-minus-balancen.

FLOWERING TREE METODEN
Healing af det indre sårede barn. “Når du er blevet såret som barn, skal du også heles som barn”. En effektiv terapeutisk metode som kan løse psykosomatiske symptomer såsom mareridt, angstanfald, fobier og vedvarende ubehagelige følelser, som den voksne har meget lidt kontrol over. Denne teknik stammer fra en amerikansk indiansk tradition og henvender sig til dit sårede indre barn, uden at dit indre barn behøver at genopleve traumet.

FYSIURGISK MASSAGE
En massageform, hvor hele kroppen bearbejdes. Den bevirker at muskelspændinger og infiltrationer forsvinder. Musklerne afspændes, så blodcirkulationen i musklerne forbedres. Desuden stimuleres lymfesystemet, så kroppen drænes for affaldsstoffer. Massagen giver desuden en forbedret fordøjelse, en forøgelse af energien og øger den fysiske og psykiske velvære. Er desuden afstressende.

GESTALTTERAPI
En speciel teknik rettet mod klientens egen måde at opfatte sig selv og omgivelserne på - man behandler dagens problemer her og nu. Klienten får klarhed over, hvad der foregår i klienten selv og i omgivelserne. “Når 10-øren falder” gives mulighed for at ændre holdning og bryde selvvalgte beslutninger og blive et friere menneske i de forhold, man lever i til dagligt.

HARTUNGS SYSTEMTERAPI
Er en behandlingsform, der gør brug af kinesisk kiro praktik. Der fokuseres i behandlingen på ubalancer i organer, muskler og væv på celleplan. Der anvendes desuden elementer fra den kinesiske og tibetanske medicin.

HEALING
Igennem healing sker der en overførsel af energi via healerens hænder til klienten. Healeren er en kanal for energi, som modtages og viderebringes. Der er forskellige arbejdsmetoder, nogle healere arbejder med hænderne direkte på kroppen, andre healere arbejder uden at røre kroppen og healer da gennem auraen og chakraerne. Healeren benytter sin intuition eller clairvoyante evner til at registrere, hvor følelsesblokeringerne sidder. Gennem healing vil også følelsesmæssige ubalancer blive afbalanceret gennem samtale omkring evt. traumer, der kommer op til overfladen under behandlingens forløb.
(se: Clairvoyance)

HEALING AF DET INDRE SÅREDE BARN (se: Flowering Tree Metoden)

HEALINGSMASSAGE
En meget rolig, afspændende behandlingsform. Det fysiske, psykiske, mentale og spirituelle aspekt indgår i den holistiske kropsmassage. Healing er en integreret del og polaritetsmassageteknikken er ofte inddraget i en behandling. Behandlerens hænder kan ses som en lygte, der deltager aktivt i processen. Samtalen “arbejder videre” i massagen og omvendt i en gensidig proces. Et unikt redskab til hjælp til selvhjælp i en udviklingsproces, der inddrager alle aspekter.
(se: Healing, Massage, Afspænding)

HEILPRAKTIK
En tysk uddannelse baseret på brugen af naturmedicin, hvilket der er rig tradition for i Tyskland. Uddannelsen kan i dag også tages i Danmark, og den danske heilpraktiker praktiserer bl. a. homøopati, urteterapi, kost-terapi, immunterapi, akupunktur og irisanalyse. Heilpraktikeren, biopaten og biomedicineren arbejder ud fra nogenlunde de samme principper. (se: Biopati)

HELSE-MASSAGE (se: Massage)

HOLISTISK KOSTVEJLEDNING
Denne kostvejledning er baseret på 5-element terapi og diagnose, kombineret med en forståelse af fødevarers og urters evne til at harmonisere Qi, blod, kropsvæsker, kulde og varme. 5-element-teorien er baseret på det kinesiske system, hvor man taler om ild, jord, vand, træ, metal.

HOLISTISK MASSAGE (se: Massage)

HOLISTISK TERAPI
En proces og kvalitetsorienteret kost og livsstilsrådgivning, der vitaliserer og skaber sammenhæng mellem krop energi og bevidsthed. Man lærer med enkle teknikker at genskabe balance og energi.

HOMØOPATI
Homøopatiske lægemidler er udvundet af råstoffer fra mineral-, plante-, og dyreriget. Homøopatiske midler har gennemgået en speciel fremstillingsmetode, der kaldes potensering. De forskellige potenseringer benævnes f. eks. med D6 - D12…..D200 osv. alt efter deres styrke. Potenseringen forstærker virkningen af det enkelte lægemiddel. Metoden er udarbejdet af den tyske læge Samuel Hahnemann (1755-1843). Homøopatien arbejder ud fra princippet “lige skal med lignende helbredes”. Homøopatiske lægemidler er afprøvet på raske mennesker, der er i stand til at fortælle, hvilke symptomer hvert enkelt lægemiddel kan fremkalde. Disse “lægemiddelbilleder” findes optegnet i homøopatiske opslagsbøger, og bruges til at finde det præparat, der hos raske mennesker har kunnet fremkalde et symptombillede, der ligner patientens. Homøopati kan også bruges til behandling af dyr.

HYPNOSE / HYPNOSETERAPI / HYPNOTERAPI
Hypnose er en hurtig genvej til løsning af psykiske problemer som fobier, angst og alkoholproblemer. Er også velegnet til tobaksafvænning. Succesfulde behandlinger vil ofte have en blivende virkning. Den hypnotiserede vil normalt bagefter huske alt, hvad der er sket og ingen kan hypnotiseres til at gøre eller sige ting, som de inderst inde ikke ønsker at gøre eller sige. Hypnose skal opfattes som et skub i den retning, man selv ønsker. Der kan føres samtale med klienten, mens denne er dybt afspændt og meget fokuseret i sit inderste og formålet er at nå ind til klientens mest fortrængte følelser og forløse dem. Hypnose kan desuden anvendes til regressionsoplevelser (tilbageførsel til tidligere liv) samt til at genopleve glemte begivenheder fra dette liv (f.eks. barndommen eller fosterstadiet). Megen gammel glemt visdom fra fortiden afdækkes i disse år gennem hypnotisk regression og alment interessante ting udkommer i bogform. Arkæologer og skriftkloge ville have det langt lettere, hvis de kunne supplere deres resultater med øjenvidneberetninger fra den tid, hvor tingene foregik f.eks. gennem hypnotisk regression. Den hypnotiserede kan altid afbryde en hypnose. (se: Regression)

HÅNDLÆSNING
Ser livet som en åndelig udviklingsproces, hvor mennesket består af legeme, sjæl og ånd. Giver indblik i tanke-, føle- og handlemønstre, både de hensigtsmæssige og de uhensigtsmæssige. Læses ved hjælp af håndens linier m. m., venstre hånd er fortid og højre hånd er fremtid.

HÅRMINERAL ANALYSE
Hårmineral analyse er et redskab til påvisning af mineraler og tungmetaller i håret/kroppen, og kan ad den vej medvirke til afdækning af sygdomsårsager. Analysen påviser forholdene indenfor de sidste 3 mdr. og da mineraler er låst fast inde i hårstråene, kan analysen vise om der er over- eller underskud af bl. a. mineraler.

ILDSTEDETS BEVIDSTOLOGI
En måde, hvor behandleren koncentrerer sin bevidsthed i benyttelsen af healing, clairvoyance og re-birthing, i en vejledning, af klienten til opløsning af blokerende tilstande både på det fysiske og det psykiske plan. (se: Healing, Clairvoyance)

INKA HEALING
Arbejder med de nye feminine energier. Systemet består af healing,visualiseringsøvelser og affimationer (bekræftelsessætninger). Metoden kan foregå med eller uden håndspålæggelse og krystaller.

IRISANALYSE
Irisanalysen er grundlagt af dr. Peczely i Ungarn ca. 1860 og man har efterhånden kortlagt samtlige organer og kirtlers plads i øjets iris. Irisanalysen er et vindue til menneskets indre. Klare, rene øjne er et tegn på sundhed og velvære. Irisanalysen er en af de meget præcise metoder til at kortlægge ubalancer, sygdomme og dårlige vaner. Analysen kan udrede, om en sygdom er under udvikling, eller om den er et overstået stadie. Øjnene er lige som en printplade, der har forbindelse med ryggen via nervesystemet, der igen har forbindelse med samtlige organer. Uanset hvad der sker i kroppen, påvirker det øjnene og man kan aldrig løbe fra de spor sygdomme, ulykker eller arvelige dispositioner sætter. Til analysen anvendes lup eller mikroskop, og analysen er smertefri. Øjets regnbuehinde undersøges for farveændringer, pletter og spalter, der fortæller den trænede iridolog om kroppens ubalancer.

ISOTERAPI
En form for homøopati (se også denne), hvor der anvendes stoffer fremstillet på basis af mikrober, patologiske sekreter eller reaktionsstoffer. Stofferne er potenserede (fortyndede) og anvendes ud fra princippet om at behandle med de samme virkemidler som har fremkaldt sygdommen. Deraf navnet isoterapi, fra græsk "isos" = samme. Bruges overvejende af biopater, heilpraktikere og homøopater.

JAPANSK LIFTNING
Er en ny metode inden for naturlig ansigtsløftning og er den nyeste trend fra Japan. Metoden benytter dele af ansigtszoneterapien og de nyeste hud- og vævs opstrammende teknikker, kombineret med en dybdegående massage med akupressur og lymfedræning i ansigtet. Mange går ubevidst rundt og spænder musklerne i ansigtet, og ansigtet bliver hele tiden ”udsat” for vores mimik. Når vi udtrykker os, når vi opholder os i solen og dermed ofte rynker panden og kniber øjnene sammen. Vi spænder ansigtets muskler når vi er nervøse, anspændte og stressede, og den mimik og de spændinger kan med tiden give rynker, selvom vi forsøger at pleje med hudplejeprodukter. Den dybdegående massage smidiggør og afspænder ansigtsmusklerne, udglatter huden og giver derved fantastiske resultater på et træt, og anspændt ansigt. Samtidig drænes ansigtsvævet for evt væskeophobninger og der kommer øget blodgennemstrømning, dette gør at behandlingen med det samme giver farve, glød og vitalitet til ansigtet.

KANALISERINGSTERAPI
Kanaliseringsterapi er en terapiform, hvor der anvendes kendte psykologiske metoder samt overordnet clairvoyant kanalisering af råd samt healingsenergier, kombineret med kendte spørge– og samtaleteknikker, for at berede klienten på at tage ansvar for eget liv. Der anvendes akupressur og psykologiske metoder for at opnå størst mulige personlig effekt og selvbevidsthed. Der anvendes også terapeutiske og følelsesforløsende metoder i terapiformen. En effektiv og kærlig terapiform, der kombinerer gamle og nye behandlingsteknikker.

KARUNA REIKI
Karuna betyder “enhver medfølende handling, der mindsker andre menneskers lidelser”. Karuna er drivkraften som besiddes af alle, der arbejder for at sætte punktum for lidelserne på jorden. Klienten fornemmer healingen som behagelige strømme i og omkring kroppen, og den fremkalder en dyb følelse af velbefindende og afslapning, så der kan arbejdes med dybere lag i en evt. problemstilling. (se: Healing)

KINESIOLOGI
I 1960’erne opdagede en amerikansk kiropraktor sammenhænget mellem muskler og meridianer (se Akupunktur), og lavede ud fra denne viden en muskeltestprocedure og et behandlingsprogram. Muskeltesten går ud på at kortlægge en persons energibalance, om energierne flyder frit, om væv i organer, muskler og knogler er energisvage eller modsat fastholder energi, så den ikke flyder frit. Afbalanceringen af energierne kan foregå på mange måder: Trykmassage af punkter på meridianbanerne, fysiske øvelser, kosttilskud, blomsterterapi, homøopati, følelseskorrektioner eller opløsning af traumer evt. også fra tidligere liv. Muskeltestningen afslører, hvilke korrektionsmetoder, der vil have den ønskede effekt - en energiafbalancering. Kinesiologien er i rivende udvikling, og der sker samtidig en specialisering i bestemte områder. (se: Bio-Kinesiologi, Kropsafbalancering, Pædagogisk Kinesiologi/One-Brain). Yderligere findes der indenfor kinesiologien: a) Essen-tiel Kinesiologi, der opløser de blokeringer, som begrænser den frie udfoldelse  b) Stress-frigørelse, der arbejder psykisk c) Avanceret Kinesiologi, der også kaldes Applied Kinesiologi, hvormed man kan teste og oprette energier.

KINESISK HEALING
Ved kinesisk healing eller Wai Qi eller Qigong-healing sendes Qi udefra og ind i patientens meridian- eller akupunktursystem. Kinesisk healing eller Wai Qi er en regulering og afbalancering af energien i akupunktursystemet. Det foregår som oftest uden at røre patienten.

KINESISK URTEMEDICIN
Her anvendes kinesiske urter og svampe som et led i behandlingen. Der anvendes tillige ofte også akupunktur.

KIOLOGI
Der arbejdes med muskeltest og genopretning af energibaner med udgangspunkt i kinesiologien. Kiologi er læren om livsenergi. Behandlingen tager sigte på den aktuelle energitilstand, for ud fra den, at genskabe balancen i krop, sind og ånd og hjælpe kroppens egne energier i genopretning og forebyggelse af sygdomme. Ud fra muskeltesten kan der sideløbende arbejdes med andre teknikker.

KIROMANTI (se Håndlæsning)

KIROTERAPI
Kiroterapi er en behandlingsform, der har lighedspunkter med zoneterapi. Behandlingen foregår via bestemte greb omkring fødderne.Behandlingen med kiroterapi stimulerer meridianbanerne, og energierne sættes i gang igen, så kroppen kan begynde at helbrede sig selv, herved udlignes både skævheder i muskulaturen, spændinger samt KLINISK HYPNOSE psykiske blokeringer.Kiroterapi er en behandlingsform, hvor klienten kan mærke energierne i kroppen og kan i de fleste tilfælde se, hvordan kroppen aktivt tager del i behandlingen.

KLASSISK MASSAGE
Den klassiske massage har en beroligende effekt på nervesystemet. Den modvirker og mindsker den bindevævsdannelse, der altid kan ses i ubevægelige og skadede muskler. Der anvendes tryk og stræk og er f. eks. god til at øge blodcirkulationen og fjerne infiltrationer.

KNOGLEMASSAGE
Er en uendelig blid massage på musklernes udspring og tilhæftninger på knoglerne med henblik på at harmonisere kropsstrukturen. Når muskelspændingerne op-løses, frigøres den bundne energi, hvorved det mentale aspekt af tilstanden kan erkendes og bearbejdes.

KOSTVEJLEDNING (Plus-minus/Yin-Yang)
(se: Ernæringsvejledning)

KST / KRANIO-SACRAL TERAPI
Kranio-sacral terapi er en særdeles blid, men dybtgående behandling af kroppen - især hovedet, nakken og rygsøjlen - med henblik på at rette op på ubalancer der stammer fra  fødslen, ulykker, fald eller slag - eller et helt almindeligt liv. De forskellige teknikker, der består af nænsomme træk eller tryk, rettes mod nervesystemet, hormonsystemet og cirkulationen, og specifikt mod øjne, næse/hals, tænder/kæbe, hoved, hjerne, nakke og ryg. Terapien virker regulerende både på det fysiske og det adfærdsmæssige hos spæde, børn og voksne.

KST til Dyr
Dyr er gode til at fornemme hvor de er i tid og rum, samt om noget er godt for dem.
Det vil sige, at de har en god kontakt med deres centralnervesystem, med mindre der er noget der ikke fungerer optimalt. Kranio-Sakral terapi virker gennem centralnervesystemet, der blandt andet styrer kroppens bevægelser gennem knogler, muskler og organer. Dyret skal først og fremmest kunne fungere socialt med andre dyr og med mennesker. De fleste dyr signalerer deres status, humør eller tilstand med enten hovedet eller halen, måske begge dele.Det kan dyret bedst, hvis det ikke har strukturelle (fysiske) problemer. Når de strukturelle problemer er behandlet, vil de psykiske problemer som oftest løse sig af sig selv.

KREATIV PSYKOTERAPI
Her gives hjælp og støtte til at komme igennem kriser som dukker op nu og da i de fleste menneskers liv. Det kan være parforholdsproblemer med vægt på den manglende og fejlslagne kommunikation parret imellem. Der kan også være tale om hjælp til skilsmisseproblemer samt involverede børn og dertil hørende følelser. Det kan være angsten for at leve livet, magtesløshed, misbrugsproblemer, sammenbragte familier og alt det andet livet består af. Man bliver bedre til at navigere i eget liv, og der kan her ske en følelsesmæssig forvandling gennem accept og handling.

KRISETERAPI
Kriseterapi kan bruges når man er kommet i en psykisk krisetilstand, at ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation. Gennem samtale indkredses den udløsende faktor/situation. Det kan dreje sig om en traumatisk krise, hvor pludselige og uventede svære ydre belastninger som f. eks. dødsfald, økonomisk ruin, pludselig afskedigelse fra job truer ens tilværelse - eller det er en livskrise/udviklingskrise, der kan virke belastende som f. eks. at få et barn, at kom-me ud i erhverslivet, at blive pensioneret. Disse to former for krisetilstande er principielt to forskellige slags, men er også ofte i praksis sammenvævede.

KROPSAFBALANCERING
Er grundlaget for alle “grene” indenfor kinesiologien. Med kropsafbalancering kan energierne i meridianerne testes og afbalanceres. Kropsafbalancering kaldes også for Touch for Health. (se: Kinesiologi)

KROPSMASSAGE
Hvor alle kroppens muskler gennemgås og løses op.
(se: Massage)

KROPSTERAPI
(se : Afspænding, Akupunktur, Auriculo-terapi, Kranio-sakral terapi, Magnetfelt terapi, Reikihealing, Vacuum-behandling, Zoneterapi)

KRYSTAL-HEALING
Krystalhealing er en meget gammel behandlingsform, der kan hjælpe med til at forstærke vores egen healingsproces. Krystaller kan også være til stor gavn i vores udviklingsproces. (se: Krystalterapi)



Nyheder


Lukket for telefonisk ekspedition

Sekretariatet er lukket for telefonisk ekspedition 28.-29. juli (begge dage inkl.) Du har mulighed for at sende en mail med din forespørgsel.


Ferielukket

Sekretariatet holder lukket den 3. juli - 14. juli (begge dage inkl.)


Ekspeditionstiden

Ekspeditionstiden i SAB's sekretariat kan pt. være forlænget ud over de ca. 10 hverdage ved nye ansøgere og 5 hverdage ved almindelige henvendelser.
Vi behandler din ansøgning/henvendelse så hurtigt som muligt.


SAB Nyt
 

Tilmelding til betalingsservice


Nu kan du tilmelde dig betalingsservice. Tryk venligst på linket herunder.
Kundenummer er lig dit medlemsnummer og skal oplyses.
Betalingsservice online tilmelding


Læs alle ..